Dagbog over mine Missionsreiser i Finmarken
af Nils Vibe Stockfleth
Christiania : Tønsberg, 1860

Fortale

For både retteligen og retfærdigen at kunne dømme om Nutiden, om dens Udvikling og Standpunkt er det nødvendigt at kjende Noget til den forbigangne Tid, til dens Mangler og Standpunkt. Det er vistnok ikke længere end 8 Aar siden jeg sidste Gang forlod Finmarken, men det er nu allerede noget over 35 Aar, altsaa mere end en Menneskealder, siden jeg første Gang kom did op; hvormeget har ikke i denne Tid og navnligen i Løbet af de sidste tvende Decennier forandret sig til det Bedre, og det i alle Retninger. Hine nordlige Egne kunne i Sandhed ikke være den norske Statsstyrelse taknemmelige nok for alle dens gavnlige og tidsmæssige Reformer, der tillige nødvendigen igjen maa bidrage til at vække og til at gjøre Folkene mere og mere modtagelige og modne for Nutidens og Fremtidens Goder og Udvikling.

For at forebygge Misforstaaelser maa her fremhæves, hvad der i Dagbogen forstaaes ved de tvende Benævnelser: Fin og Kvæn. Ved Benævnelsen Fin, Finner forstaaes det samme Folk, som i Sverige og Rusland kaldes Lap, Lapper. Vore Finner i Finmarken ynde ikke at kaldes Lapper, selv kalde de sig paa Norsk Finner. De have unegtelig meget for sig i saa henseende. De Distrikter eller Landsdele i Sverige og Rusland, som beboes af dette Folk, hede Lapmarker, i Norge derimod Finmarken, og derfor: Finner i Fin-marken og Lapper i Lap-marker. I alle tre Stater kalde de sig i deres eget Sprog: Samer. Den Inkonsekvents, som jeg gjør mig skyldig i derved, at jeg i literære Skrifter, i Lexikon og Grammatik har benyttet Benævnelsen Lapper og Lappisk har imidlertid ikke kunnet afholde mig fra i Dagbogen at benævne Folket med det Navn, hvormed det kalder sig selv. Hvad jeg vil, at Andre skulle gjøre imod mig, det maa jeg ogsaa gjøre imod Andre. Finner er den sædvanlige Benævnelse, hvormed de af Normændene blive kaldte baade i Finmarken og Syden for.

Ved Benævnelsen Kvæn forstaaes i Dagbogen de, som i Sverige og Rusland kaldes Finner, Finlændere, altsaa alle de, som taler det finlandske Sprog, ogsaa kaldet det kvænske og karelske Sprog. Ved Kvæner forstaaes saaledes alle de i Norge bosatte Finlændere. I ældgamle Sagaer tales om Kvæner, som boede i Kvænland, siden har man vedblevet at give de fra Finland til Finmarken indvandrede Finlændere dette Navn. Med hensyn til Benævnelsen Kareler, karelsk er allerede Side 44 bemærket, at ved Navnet Kareler forstode Normændene ikke alene Indbyggerne i Karelien, men alle de russiske Finlændere og Lapper, som i det 13de Aarhundrede af Tartarerne bleve fordrevne paa norsk Grund. I sit eget Sprog kalde Finlænderne sig Suomer. Om Benævnelsen Kvæner mere i sidste Afsnit.

Side 229 staar omtalt en Oversættelse af flere af de prophetiske Skrifter; det var imidlertid ingen fuldstændig for Trykning udarbeidet Oversættelse, men ikkuns foreløbige Udkast for at komme til Kundskab om hvorvidt Sproget ogsaa kunde gjengive disse bibelske Skrifter.

Nogen Tid efter at min yngste Broder, Joachim, havde faaet sin juridiske Embeds-Examen, blev han Garnisons-Auditeur paa Fredrikshald ved det søndenfjeldske Infanteri-Regiment; her døde han i en ung Alder og ugift.

Jomfru Cathrine Borchgrevink, som havde fulgt med os paa vor anden Reise, forblev ved Tilbagekomsten hos os. Efter nogen Tid fik min Kone Meslinger, blev meget syg og var Døden nær. Troligen vaagede nu Jomfru Borchgrevink over hende og pleiede hende indtil hun igjen kunde begynde at sidde noget oppe; da blev Jfr. B. syg, ligeledes af Meslinger, og - døde strax i Begyndelsen af Sygdommen! Den sidste Gjerning Jfr. B. udøvede her i Livet var en Kjærligheds-Handling, der i Forening med Lægehjælp bidrog til at fjerne Døden fra min Hustru.

Endnu har jeg at opfylde en behagelig Pligt, den at bevidne den ærede Forlægger, Hr. General-Consul og Ridder Tønsberg, min forbindtligste Tak for og Anerkjendelse af den baade uegennyttige og imødekommende Beredvillighed, hvormed han overtog Forlaget af denne Dagbog, og for den værdige Maade hvorpaa Bogen er bleven udstyret.

Sandefjord i Oktober 1860

Stockfleth